Indlæser
Nyhed
GAS

GAS MAX A1-150.2D

Masser af forstærkerkraft på minimal plads! To kanaler med masser af power, masser af spilleglæde og en lydkvalitet, der er kælet ekstra for.
Varenr: 900MAXA11502D
1532 kr
Tilbudet gælder indtil:
Lagerstatus: På lager online
Leveringtid:  1-4 hverdage
  • Gratis fragt ved køb over 899,-
  • 30 dages fuld returret og 2 års garanti
  • Trustpilot-score: FREMRAGENDE
  • Besøg vores butik i Odense her

To kanaler, der virkelig tager fat!

GAS MAX A1-150.2D er en kompakt tokanalsforstærker til dig, der elsker, når der sker noget, når du skruer op for lyden, men helst vil slippe for at bygge halvdelen af bilen om for at få plads til elektronikken. Med 2 x 250 W RMS i 2 ohm er der masser af kræfter til alt fra effektkrævende mellembasser til seriøse højttalerplanker. Men GAS har faktisk tænkt på mere end bare imponerende effekttal. Under kabinettet finder vi en virkelig gennemført forforstærker med balancerede indgange, et signal/støjforhold på over 105 dB og effektiv klasse D-teknologi fra Infineon. Det hele er pakket ind i et chassis, der kun er 46 mm højt. Det er svært ikke at blive lidt nysgerrig på, hvad sådan et lille kraftværk egentlig kan præstere!

  • 2 x 150 W RMS i 4 ohm
  • 2 x 250 W RMS i 2 ohm
  • Kan brokobles til 500 W RMS i 4 ohm
  • Kompakt chassis med lav byggehøjde
  • Effektiv klasse D-teknologi fra Infineon
  • Balancerede indgange
  • Signal/støjforhold over 105 dB
  • Justerbart højpasfilter
  • Justerbart lavpasfilter
  • Båndpasfunktion
  • Bass EQ med op til 12 dB forstærkning
  • Højniveauindgang med automatisk tænding
  • Kompatibel med start/stop-systemer
  • Clipindikator
  • Avancerede beskyttelseskredsløb
MAX

Masser af kræfter og muligheder

Det smarte ved en virkelig veludstyret tokanalsforstærker er, at den kan bruges på så mange forskellige måder. Vil du give et kraftigt fronthøjttalersystem lidt ekstra overskud? Eller har du en højttalerplanke, der kræver masser af effekt for virkelig at komme til sin ret? Med op til 250 W RMS pr. kanal i 2 ohm er mulighederne mange, så længe højttalerne har den rette impedans og belastningsevne. Forstærkeren kan desuden brokobles til 500 W RMS i 4 ohm, hvis du eksempelvis vil drive en baskasse. Og der er endnu mere at lege med! De indbyggede delefiltre giver dig mulighed for at vælge mellem højpas, lavpas og båndpas med en filterstejlhed på 12 dB pr. oktav. Du kan altså tilpasse frekvensområdet til højttalerne i stedet for at lade dem spille frekvenser, de slet ikke er bygget til. En praktisk detalje, der gør det betydeligt sjovere at finjustere lyden!

Indstillinger

Gennemtænkt teknik under kabinettet

Det er nemt at lade sig imponere af effekttallene, men noget af det virkelig interessante ved MAX A1-150.2D finder vi faktisk på signalsiden. GAS har udstyret forstærkeren med balancerede indgange, der hjælper med at holde uønsket støj væk fra musikken. Signal/støjforholdet på over 105 dB er desuden et virkelig flot tal for en kompakt klasse D-forstærker i denne kategori. Læg dertil en opgivet forvrængning på under 0,03 % og en dæmpningsfaktor på over 150, så er det tydeligt, at der er lagt stor vægt på lydkvaliteten i konstruktionen. Det integrerede forstærkermodul fra Infineon bidrager samtidig til høj effektivitet og begrænset varmeudvikling. Det handler altså ikke kun om at levere masser af effekt, men også om at give højttalerne de bedste forudsætninger for at gengive musikken med kontrol og klarhed. Præcis som vi kan lide det!

Nærbillede

Nem og praktisk hele vejen

Med målene 230 x 115 x 46 mm er MAX A1-150.2D overraskende nem at finde plads til i forhold til dens effektklasse. Det kompakte format giver flere installationsmuligheder, samtidig med at den effektive konstruktion holder varmeudviklingen nede. Du får også højniveauindgange, som gør det muligt at bruge forstærkeren sammen med mange originalradioer, der ikke har lavniveauudgange. Bruger du højniveauindgangen, tænder forstærkeren desuden automatisk sammen med radioen, så du slipper for at trække et separat remotekabel. Understøttelse af start/stop-systemer gør den også praktisk i nyere biler. En anden smart detalje er clipindikatoren, som hjælper dig med at opdage, når signalet begynder at forvrænge. Sammen med beskyttelse mod blandt andet overophedning og overbelastning får du en gennemtænkt forstærker, der er lige så behagelig at installere, som den er at bruge.

MAX

Hjerne og muskler

MAX A1-serien handler om at få masser af kræfter og virkelig god lyd ud af et format, der rent faktisk er nemt at arbejde med i en installation. Og vil du have endnu mere kontrol over lyden, er GAS MAX D2-610BT en virkelig interessant makker! Lad den ti-kanals DSP fungere som centrum i installationen, hvor du styrer alt fra delefiltre og EQ til tidskompensation og signalfordeling. Derefter kan MAX A1-forstærkerne gøre det, de er bygget til. Levere de kræfter, der virkelig får højttalerne til at vågne op! En smart kombination, hvor du både får præcisionen til at forme lyden præcis, som du vil have den, og musklerne til at spille igennem med masser af overskud.

Specifikationer

Forstærkerklasse: D
Antal kanaler: 2
Effekt RMS, 4 ohm: 2 x 150 W
Effekt RMS, 2 ohm: 2 x 250 W
Brokoblet effekt RMS, 4 ohm: 1 x 500 W
Frekvensområde: 10–45 000 Hz

Højpasfilter: 15–250 Hz
Lavpasfilter: 50–5 000 Hz
Filterstejlhed: 12 dB/oktav
Bass EQ: 0–12 dB ved 45 Hz
Signal/støjforhold: >105 dB (A-vægtet)
Dæmpningsfaktor: >150
Forvrængning (THD): <0,03 %

Indgangsfølsomhed: 0,5–6 V
Indgangsimpedans: 10 kohm
Højniveauindgang: Ja
Automatisk tænding via højniveau: Ja
Kompatibel med start/stop-systemer: Ja
Clipindikator: Ja

Driftsspænding: 10–16 V
Remote-spænding: 3–16 V
Sikring: 2 x 25 A
Effektstandard: CEA-2006, 14,4 V

Kontaktoplysninger (GPSR)

Tilbehør

Lignende produkter

Log ind

Vores laveste pris 1-30 dage før prisnedsættelse:

BEMÆRK. Prisen er den laveste pris, der anvendes for produktet 1-30 dage før den aktuelle prisnedsættelse blev udført. Undtagelsen er, hvis der er foretaget gradvise reduktioner, så vis den laveste pris 1-30 dage før første prisnedsættelse.